Æblet og Gåsen

Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

Nu er jeg jo en glad gammel mand….

Written by Chief Sitting Bull.

2023-10-19 17:10:30

Og ligesom jeg i mange år har betalt min skat med glæde, så har jeg også i mange år betalt mit kontingent til AH3 med glæde.

Men jeg er dog på det seneste kommet til at tænke på, om de 300 DKK kunne bruges på en bedre måde, f.eks. en håndfuld øl – eller to – på Æblet og Gåsen.

Det er jo ingen hemmelighed, at min fysiske tilstand; kondition, forfald af kroppens mekaniske dele samt den almindelige overvægt ikke lever op til mine ønsker om at deltage i den løbeaktivitet, som klubben (delvist) bygger på.

Derfor har jeg spurgt Committee, hvad jeg egentlig får ud af at betale kontingent til klubben – når nu mit løbeaktivitetsniveau er så lavt, som det er.

Som vi alle ved, så er Committee jo sammensat af lutter kloge hoveder, så deres kloge svar til mig var: ”Tilskud til julefrokost, stemmeret til AGPU, sponsoreret drinkstop på traditionelle løb som festugeløb, nisseløb m.fl. og så er det jo også en opbakning samt støtte af det gode fællesskab i en social klub”.

Jeg må indrømme, at jeg blev noget rørt, da jeg læste det – specielt det med tilskud til alkoholindtagelse…

Da jeg så havde fået lagt kleenex’en fra mig igen, så gik det op for mig, at der er noget der mangler, i Committee’s vise ord! Der er noget, som jeg ikke får for mit kontingent! Noget vigtigt!

Det der mangler, det er, at jeg (som betalende medlem) ikke får prioritet foran personer som ikke betaler kontingent til klubben, når jeg skal tilmelde mig et klubarrangement, hvor der er begrænsede pladser!

Jeg er blevet enig med mig selv om, at det slet slet ikke er godt nok! Og det er de fleste forhåbentlig enige i…

Det har resulteret i at jeg (og Blurp!) ikke kan være med til klubbens oktoberfestarrangement på Hansens Brauerei her i weekenden!

Jeg har vished for, at der er personer, som ikke betaler kontingent til klubben, som har fået en plads til klubbens oktoberfestarrangement. Og at betalende medlemmer som Blurp! og jeg er blevet forbigået ved pladsuddelingen.

Det mener jeg ikke er fair.

Hvis der er et begrænset antal pladser til et klubarrangement, så mener jeg, at det vil være naturligt at betalende medlemmer får første prioritet. Når alle betalende medlemmer har fået tilbuddet – og der stadig er pladser til rådighed – så kan der herefter lukkes op for personer, som ikke betaler kontingent.

Jeg kan igen henvise til Committes kloge svar, hvor de nævner, at det er en social klub, som vi er medlemmer af. Man bliver jo fristet til at bruge ordet ”asocialt”, når man tænker på den anvendte metode til at tildele plads ved klubarrangementer med begrænset plads.

Men til min store glæde, så har jeg jo fundet en rigtig god grund til at betale kontingent!

Nu kan (og vil) jeg lave et forslag til næste AGPU, som går ud på, at betalende medlemmer får førsteprioritet, når det gælder tilmelding til klubarrangementer med begrænset plads. Og så vil jeg håbe, at jeg får mulighed for at deltage i næste AGPU, så jeg kan stemme ”ja” til forslaget.

Nu vil jeg tage en torsdagsøl og glæde mig over, at jeg som betalende medlem, kan komme med forslag til forbedring af klubbens procedurer.

Til sidst vil jeg ønske alle de heldige et godt AH3 oktoberfestarrangement på Hansens Brauerie – også de deltagere, som ikke har betalt kontingent (fra ind- og udland)!

/CSB

There are 2 replies to this message